Nikotin

Nikotin er et toksisk stof, som optages i kroppen via lungerne, mundslimhinden og huden. Herefter transporteres det hurtigt med blodbanen til hjernen og resten af kroppen.

Nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Når kroppen tilvænnes nikotin, kan ophør medføre abstinenssymptomer og udtalt trang. Jo tidligere brugen af tobaks- eller nikotinprodukter påbegyndes, desto større er risikoen for udvikling af stærk afhængighed.

Ved brug af nikotinholdige produkter, når nikotin sin vej til hjernen inden for få sekunder. Her påvirker stoffet neurotransmittersystemerne og virker stimulerende.

Hjernen tilpasser sig hurtigt nikotinpåvirkningen, hvilket kan medføre udvikling af afhængighed. Når nikotinniveauet falder, kan der opstå abstinenssymptomer og øget trang.

Trang til nikotin kan være både fysiologisk og psykologisk betinget, og mange oplever, at behovet får betydelig indflydelse på dagligdagen.

Ved længerevarende brug sker neuroadaptation, hvor hjernens belønningssystem i stigende grad kobler velvære til nikotintilførsel. Dette er et centralt kendetegn ved afhængighed og en biologisk tilpasningsreaktion.

Børn og unge er særligt sårbare over for nikotin, da hjernen fortsat er under udvikling frem til midten af 20’erne.

Forskning peger på, at nikotineksponering i ungdomsårene kan:

• påvirke hjernens udvikling

• nedsætte koncentration og indlæringsevne

• øge risikoen for angst og depression

Tidlig nikotinbrug øger risikoen for afhængighed, og jo tidligere brugen starter, desto vanskeligere kan ophør være. Tidlig eksponering er desuden associeret med øget risiko for senere afhængighed af andre rusmidler.