Afhængighedstest
Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof, som kan føre til en svær afhængighedstilstand – en tilstand, der kan sammenlignes med afhængighed af alkohol og euforiserende stoffer. Der findes tre typer nikotinafhængighedssymptomer: Fysiske, psykiske og sociale. De tre typer optræder ofte i kombination med hinanden. Der er mindre forskning i afhængighedssymptomer af psykologisk- og social karakter end fysiske afhængighedssymptomer, men de psykologiske og sociale aspekter af afhængigheden er også en vigtig del af stoprådgivningen.
Testen tager udgangspunkt i seks spørgsmål, der hver har forskellige svarkategorier, som giver en bestemt score. En beregning af den samlede score vurderer graden af fysisk afhængighed fra lidt til moderat eller meget afhængig. Testen er tilpasset, så den både kan bruges på cigaretter og øvrige nikotinprodukter.
Læs om metoden, der ligger bag afhængighedstesten her: Behandling af nikotinafhængighed – Krav, anbefalinger og metoder til stoprådgivere