Break-up
Stoplinien har lavet et univers til dig, der gerne vil stoppe med at ryge eller bruge nikotin. Det hedder Break-up – og ja, det handler om at slå op. Bare ikke med en kæreste, men med nikotinen.
Break-up bygger på tanken om, at nikotin kan føles som et usundt forhold, der er svært at slippe. Her kan du spejle dig i andre unge, der har været igennem det samme, og få inspiration og råd til dit eget stop.
Siden er lavet af unge til unge, så du får ærlige fortællinger og indhold, du måske kan genkende dig selv i.
