Gå til hovedindhold

Om Stopliniens tilbud og åbningstider

Tilbud

Stoplinien tilbyder:

  • Telefonisk og personlig rådgivning tilpasset alle borgere som ryger, vaper eller bruger snus, og som ønsker at blive nikotinfri

  • Enkeltsamtaler eller samtaleforløb (5-8 samtaler)

  • Hjælp til planlægning af stopforløb

  • BREAK-UP - digitalt stopunivers til unge fra 15-25 år

  • Aftaler om stopforløb med efterskoleelever (NY)

  • Strategier til håndtering af abstinenser

  • Anbefalinger om nikotinerstatning (plastre, sugetabletter, tyggegummi, spray, receptpligtig medicin).

  • Rådgivning på engelsk, arabisk og tyrkisk

  • Støtte til pårørende og fagpersoner

Du kan ringe på telefon: 80313131 eller skrive en SMS med teksten ”nikotinfri” til 1231, og du vil blive ringet op inden for 3 hverdage.

Stoplinien er åben alle hverdage:

  • Mandag til torsdag kl. 10.00 til 20.00

  • Fredag kl. 10.00 - 16.00

Stoplinien er lukket helligdage, grundlovsdag og 1. maj.

Rådgivningen er gratis for alle borgere som ryger, vaper eller bruger snus, og som ønsker at blive nikotinfri.

Når du ringer ind, vil du få fat en af Stopliniens rådgivere, som er professionelt uddannede og efteruddannes løbende i den motiverende samtale.

De kender alt til afhængighed af nikotin, og hvordan man kan ændre vaner, og de kan vejlede i brug af håndkøbs- og receptpligtig medicin, som er dokumenteret effektivt til ryge- og nikotinstop.

Hvis du får tilbagefald efter endt forløb, kan du altid kontakte Stoplinien igen. Ofte skal der nemlig flere forsøg til, før et stop lykkes permanent.

Medlem af RådgivningsDanmark

Stoplinien er medlem af RådgivningsDanmark, som er en brancheorganisation for almennyttige, ikke-erhvervsdrivende tilbud, der yder gratis social rådgivning og støtte til mennesker i komplekse livssituationer.

Medlemskabet giver Stoplinien adgang til faglig viden, relevant netværk og løbende kvalitetsudvikling af rådgivningen gennem deltagelse i faglige fora og videndeling med andre rådgivningstilbud.

Læs mere her: RådgivningsDanmark